Om Helle

Mit hjerte brænder for Nordfyn

Jeg holder uendeligt meget af Nordfyn. Og jeg har været medlem af kommunalbestyrelsen i Nordfyns Kommune de sidste 16 år. I denne kommunalbestyrelsesperiode er jeg 2. Viceborgmester og Formand for Arbejdsmarkedsudvalget. 

Jeg er gift, har to voksne piger og to børnebørn. Jeg holder meget af frilufts- og kulturlivet. Jeg har altid nydt den nordfynske natur og elsker gåture på diget i Bogense, Gyldensteen strand, Langesø og Enebærodde. I min fritid og i ferier værdsætter jeg hyggeligt samvær med min dejlige familie og venner, kunst og kulturoplevelser i ind- og udland, bjergvandringer, politiske aktiviteter og god mad.

Både privat og i forbindelse med mit politiske virke kommer jeg meget rundt på Nordfyn. Jeg holder af at hilse på alle mine gode nordfynske medborgere og få en god snak om stort og småt. Jeg er stolt over at være en del af en kommune i spændende udvikling. Men jeg kan også se mange udfordringer og muligheder for forbedring. Derfor har jeg også masser af ambition og drivkraft på Nordfyns Kommunes vegne. Vi skal skabe et Nordfyn med bedre velfærd, flere arbejdspladser og turbo på den grønne omstilling.

Min historie

Det er både en ære og en fornøjelse at være borgmesterkandidat for Socialdemokratiet på Nordfyn. Vi har stærkt brug for et Nordfyn med et stort socialdemokratisk aftryk med fokus på arbejdspladser, børn, unge og ældre. Og så skal bæredygtighed og grøn omstilling opprioriteres.

Jeg har været med i utallige politiske beslutninger, og stor erfaring via mit politiske arbejde i Nordfyns Kommunalbestyrelse gennem 16 år.

Socialdemokratiet har i et bredt samarbejde med Venstre vedtaget alle økonomiske beslutninger for Nordfyns Kommunes budget de sidste 8 år. 

Resultater

Jeg har været med i utallige politiske beslutninger, og stor erfaring via mit politiske arbejde i Nordfyns Kommunalbestyrelse gennem 16 år.

Selvom Venstre har haft Borgmesterposten i en årerække i Nordfyns Kommune har Socialdemokratiet været med til at vedtage de væsentlige politiske beslutninger inden for økonomi og Nordfyns Kommunes budgetter. 

Men Venstres blå politik har alt for længe nedprioriteret kernevelfærden og den grønne omstilling på Nordfyn. Vi skal værne om det fællesskab, vi gennem generationer har skabt på Nordfyn. Vi har stærkt brug for et Nordfyn med et stort socialdemokratisk aftryk med fokus på arbejdspladser, børn, unge og ældre. Og så skal bæredygtighed og grøn omstilling opprioriteres.